Handelsbetingelser

Vi opfordrer til at læse vores salgs- og leveringsbetingelser igennem inden godkendelse tilbud. Når du godkender tilbuddet, accepterer du samtidig vores salgs- og leveringsbetingelser. 

 

Generelle oplysninger

reolREOL ApS (herefter kaldet reolREOL)
CVR-nr: 41645520

Adresse:
reolREOL ApS
Bådehavnsgade 38
2450 København SV

 

Gyldighed

  1. Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet er skriftligt aftalt.

 

Tilbud

  1. reolREOLs tilbud er gældende i 30 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er os i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for reolREOL, medmindre vi meddeler dig noget andet. 
  2. Tilbud skal forstås som en fast pris baseret på nogle kriterier. Ændrer kriterierne sig, ændrer prisen sig. Er prisen ex baseret på et antal kvm væg og opmåling har været ukorrekt, således at antal kvm ændres, så ændrer prisen sig også. Ligeledes kan tilkøb i løbet af designproces også ændre prisen.
  3. Tilbud bekræftes ved betaling af faktura på design. Herefter er takster på ydelser fastsat i 3 måneder fra betaling. Er designfasen ikke afsluttet efter 3 måneder kan reolREOL justere takster i tilbud.  

 

Aftalegrundlag

  1. Betingelserne udgør sammen med vores tegninger og tilbud det samlede aftalegrundlag om salg, produktion og montering af produktet.
  2. For at undgå fejl i leverancen, er du forpligtet til at informere os om forhold, der kan påvirke montering og brug af produktet.
  3. Det er dit ansvar at mål, dimension i tegningsmateriale er opdaterede og korrekte. 

 

Designproces

  1. Det er dit ansvar at sikre dig, at design i det fremsendte tegningsmateriale stemmer overens med det ønskede.
  2. Det er dit ansvar at videregive korrekte oplysninger til brug for angivelse af væggens dimensioner og beskaffenhed. Det er ligeledes dit ansvar at oplysninger i tegningsmateriale stemmer overens med væggen.
  3. Det er dit ansvar at kontrollere væggens dimensioner i tegning. Især informationer om synlige elektriske installationer er vigtige. 

 

Bestilling

  1. For at gennemføre en bestilling, accepteres fremsendte tilbud skriftligt på e-mail.
  2. Produktion påbegyndes, når designet skriftligt er godkendt på e-mail. Herefter kan der ikke ændres i bestillingen.

 

Priser

  1. Angivne mængder i tilbud kan ændres i løbet af designfasen. Angivne mængder visualiseres i tegning. 
  2. Totalprisen er inkl. 25 % moms, medmindre andre forhold gør sig gældende, og er inklusiv montering. Der tages forbehold for trykfejl.

 

Betaling

  1. Betaling foregår i to rater. Den første betaling for design faktureres, inden projektet begyndes. Den næste betaling er på restbeløbet iht. tilbuddet og faktureres, når produktet er monteret. 
  2. Betaling skal ske senest 8 dage efter fakturadato.
  3. Betaling sker via bankoverførsel til reolREOLs bankkonto eller MobilePay.
  4. Betales købesummen ikke rettidigt beregnes morarenter på 2 % pr. påbegyndt måned af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen samt et gebyr på 100 kr. Betaling af morarenter afskærer ikke reolREOL fra at kræve erstatning for det yderligere tab, som din misligholdelse af betalingspligten måtte medføre.

 

Ejendomsforbehold

  1. reolREOL forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil betaling har fundet sted med tillæg af påløbne renter og omkostninger.

 

Fortrydelsesret

  1. reolREOLs produkter er specialfremstillet og bliver produceret efter ordre. Ordren bliver igangsat, så snart den er godkendt af dig, hvorefter du ikke kan tilbagelevere eller få tilbagebetalt den pågældende ordre.
  2. Det er dit ansvar at gennemse tegningsmaterialet og sikre dig, at mål er korrekte, og at design er som ønsket.
  3. Det er ligeledes dit ansvar at efterspørge mål, såfremt de ikke er dokumenteret på tegning. 

 

Produkter

  1. Tegninger, specifikationer og lignende, som er udleveret af reolREOL før eller efter aftalens indgåelse, forbliver vores ejendom og må ikke videregives uden skriftlig aftale eller i øvrigt misbruges.
  2. reolREOLs produkter er beregnet til opbevaring. Tager produktet skade som følge af anden brug, kan vi ikke stilles ansvarlig herfor.
  3. reolREOL er et væghængt produkt. Afhængig af væggens beskaffenhed kan tolerancer i samling af reol inden for +/- 3 mm forekomme.
  4. Er skævheder og vrid i væg skyld i åbninger mellem vange og væg kan reolREOL tilbyde kunden at der, mod betaling pr time, kan udføres tilpassende løsninger. 

 

Montage

  1. Alle danske ordrer leveres inden for 8 uger, fra designet er godkendt, med mindre andet meddeles plus eventuelle ferier, helligdage og lign.
  2. reolREOL meddeler dig dato for montage min 5 dage i forvejen. Gøres dette senere, kan du afslå, og vi må foreslå et andet tidspunkt.
  3. Det er en betingelse for påbegyndelse af monteringen, at der ikke samtidig er andre håndværkere til stede i rummet, hvor reolen skal monteres, og at rummet i videst muligt omfang er ryddet i en afstand på to meter fra væggen, hvorpå reolen skal monteres.
  4. reolREOL tager ikke ansvar for fejl opstået grundet andre håndværkeres ageren. 
  5. reolREOL leverer og monterer jf. aftale, dog tages der forbehold for levering hindringer som følge af force majeure. I sådanne tilfælde er vi ikke ansvarlige for forsinkelser, som skyldes omstændigheder uden for vores rimelige kontrol, og vi har i sådanne tilfælde ret til at udsætte leveringen. Sådanne omstændigheder kan være strejke, terrorhandlinger, krig, problemer med leverandører, transport eller produktion, tiltag fra myndigheder samt naturkatastrofer eller lignende. Du er ikke berettiget til at kræve erstatning i tilfælde af forsinket levering.
  6. Der vil være forlængede leveringstider under følgende perioder: alle officielle helligdage samt i ferieperioder.
  7. Alle leveringstider gælder som udgangspunkt for materialer, der er beskrevet som ”standard” på vores hjemmeside. Andre materialer kan have længere leveringstider. 
  8. Såfremt ingen er hjemme på dagen for meddelt montage, tager vi varen med os igen. Ekstraomkostninger ved fejlslagen levering, såfremt ingen er hjemme, vil blive opkrævet dig som kunde.

 

I tilfælde af skader under montage.

  1. Vi kan ikke tage ansvar for eventuel beskadigelse af el-, vand- eller andre installationer, der er indlagt i væggen. 
  2. Ej heller kan reolREOL drages til ansvar for afledte konsekvenser af ovenstående punkt. Herunder murer-, maler-, tømrer-, snedkerarbejder og lign. 
  3. reolREOL kan fakturere for ekstra arbejde som konsekvens af 12.1. Dette inkluderer ekstra kørsel. 
  4. Skulle det vise sig umuligt at montere reolen, grundet fejlopmåling fra din side, kan vi være nødsaget til at pålægge omkostninger svarende til den ekstra tid/materialer, der bruges på at udarbejde en alternativ løsning, så reolen kan komme op at hænge.
  5. Skulle det vise sig umuligt at montere reolen på det aftalte sted på grund af forhold ved væggen, som ikke kunne have været forudset, tager vi reolen med igen og fakturerer dig ikke for restbeløbet. Du står selv for udbedring af væggen.
  6. Er der efterladt elektronik (TV, Soundbar, Hifi, etc) på væggen under montage sker dette fuldstændigt under kundens eget ansvar. 

 

Fotomateriale

  1. Vi forbeholder os retten til at tage billeder af reolen under og efter montage til brug på reolREOL ApS’ hjemmeside og sociale medier. Der vil ikke offentliggøres personfølsomme oplysninger som navn eller adresse i forbindelse med hermed. Såfremt du ikke ønsker, at vi tager og bruger billeder af din reol, er du altid velkommen til at skrive til os.

 

Undersøgelse og reklamation

  1. Du skal undersøge produktet efter montering. Hvis du opdager en fejl eller mangel, skal du straks meddele det skriftligt til os. Hvis en fejl eller mangel, som du opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til os, kan den ikke senere gøres gældende.
  2. Er der andet ikke beskrevet i dette dokument, gælder almindelige bestemmelser i købeloven. 

NYHEDSBREV